Institut for Professionelle Samtaler

Erhvervspsykolog Anna Margrethe Nebel

Erhvervspsykolog Anna Margrethe Nebel

Sammen skaber vi en sund balance mellem mennesker og arbejdsliv

Én retning
To metoder

Som uddannet og autoriseret erhvervspsykolog ser jeg en stor værdi i at skabe gode relationer mellem mennesker og deres arbejdsliv. Jeg arbejder for at forbedre trivsel, kommunikation, konflikt og belastning hos danskere på deres arbejdspladser, og jeg har erfaret, at der er to primære metoder, som løser denne opgave bedst – kurser og samtaler. Derfor en mine ydelser delt op i to overordnede kategorier: Institut for Professionelle Samtaler og Erhvervspsykolog Anna Margrethe Nebel. Du kan læse mere om dem enkeltvis herunder:

Institut for Professionelle Samtaler

Jeg afholder kurser, workshops, foredrag om blandt andet coaching, ledelse, mentoring, stresshåndtering, konflikthåndtering. Som en levende og engageret proceskonsulent, underviser og formidler med stærk faglig ballast, en glimt af humor og en afvekslende underviserstil. Giv dit team input udefra, eller få en certificering i coaching m.m.

Erhvervspsykolog Anna Margrethe Nebel

Gennem 1-1-samtaler og gruppesamtaler hjælper jeg ledere, ansatte og teams med at skabe balance. Måske er det den enkelte, der har brug for sparring, coaching eller supervision. Eller måske ønsker I at blive et stærkere og mere højtydende team gennem teamsparring, teamcoaching eller teamsupervision.

Kurser og certificeringer
Workshops og foredrag
v
Personlige samtaler
w
Gruppesamtaler
Facilitering

Sådan har jeg hjulpet Viborg Kommune

Og sådan kan jeg måske hjælpe dig?

Henover et halvt år superviserede jeg fire gange tre chefkonsulenter i Viborg Kommune. Viborg Kommune har som de fleste kommuner konstellationer med mellemlederlag, ledelseslag og konsulentlag, hvor der nemt opstår usikkerheder om, hvem der refererer til hvem, og hvad opgaven egentlig er for den enkelte.

For at skabe større klarhed og fokus samt undgå uro omkring opgaveløsningen benyttede vi os bl.a. af 4R-modellen.

Retning: Hvad var egentlig succeskriterierne for arbejdet? Hvordan understøttede deres arbejde organisationens formål og mål?

Rammer: Hvilke opgaver skulle løses, og hvordan blev tiden bedst distribueret? Hvordan og hvornår forventedes de at samarbejde, og hvornår skulle de løse opgaver alene?

Relationer: Hvordan skulle samarbejdet og kommunikationen med både deres ledere, hinanden og deres samarbejdspartnere se ud, hvis opgaven skulle være i fokus?

Råderum: Hvad var den enkelte chefkonsulents muligheder for at påvirke egen arbejdssituation, prioritere opgaver og sætte retning.

Sparring med chefkonsulenter

“Anna Margrethe formår omkring sparringen at skabe et enormt behageligt og imødekommende rum, der er både uhøjtideligt og enormt fagligt. Hun er imponerende dygtig til at tune ind på de problemstillinger, man rejser, og forstå sammenhængen, lytte og stille spørgsmål, der går tilpas tæt på. Ligeledes bliver problemstillingerne gjort mere håndterbare og konkret ved hjælp af redskaber og modeller. Anna Margrethe evner at tage udgangspunkt lige der, hvor vi er og forventer ikke en masse fastlagte punkter forud for mødet – det er dejligt befriende.”

– Heidi, Charlotte og Karen, Viborg Kommune

Jeg har løst og løser opgaver for

Om Anna Margrethe Nebel

Jeg er erhvervspsykolog, Cand.Psych. Aut., med mere end 10 års erfaring fra større konsulenthuse og erfaring fra både private, offentlige og frivillige organisationer.

Jeg leverer en lang række ydelser, herunder coaching og supervision, organisationsudvikling, procesfacilitering, kurser og uddannelser.

Mit faglige og organisatoriske udgangspunkt er systemisk teori og metode med kærlige afstikkere til kompleksitetsteori, narrativ tilgang, eksistentialisme og neurobiologi.

I mit arbejde vægter jeg stærk faglighed, psykologisk skarphed, nærvær og et glimt i øjet.

Lad os tage en uforpligtende samtale

Leder du efter en:

Supervisor  |  Coach  |  Procesfacilitator  |  Organisationsudvikler?

Så kontakt mig for en indledende samtale.